Nedsunken forfod (metatarsalgia) er en overbelastning i forfoden, som i værste fald kan forårsage smertefulde gener. Tilstanden går også under navnet forfodsplatfod og forfodsnedfald.
Vi er fra naturens side udstyret med en lille bue på tværs af forfoden. Denne bue medvirker til, at vi kan have et fjedrende afsæt, når vi går og løber. Hvis denne bue falder sammen, bliver afsættet mere hårdt (trædepudens fedtvæv forsvinder) og vil gå direkte hen over ledhovederne på mellemfodsknoglerne.
Smerterne opstår typisk ved igangsætning, belastning og om natten, og de kan ledsages af hævelse, let varme og rødme.
Typiske symptomer:
• Forfodssmerter
• Hård hud på det midterste stykke af trædepuden foran
• Følelsesløshed i foden
• Hele midtfoden kan være sunket og have skabt en platfod
• Sovende tæer
• Hammertæer