Foredrag om vandring

ZOLES tilbyder et fagligt stærkt, jordnært og engagerende foredrag om vandring, fødder og biomekanik, der giver deltagerne en reel forståelse for, hvorfor smerter opstår – og hvad man konkret kan gøre for at forebygge dem.

Hvad handler foredraget om?

Foredraget tager deltagerne med hele vejen fra fodens anatomi til den samlede belastning af kroppen under vandring. Med udgangspunkt i biomekanik, praksis og mange års erfaring arbejder vi med sammenhængen mellem fødder, bevægelse og terræn.

Deltagerne får indsigt i:

  • hvordan foden er opbygget, og hvilken rolle den spiller for resten af kroppen
  • hvorfor smerter sjældent opstår dér, hvor årsagen er
  • de mest almindelige problematikker hos vandrere – herunder hælspore (Plantar Fasciitis), nedsunken forfod, overpronation og belastningsrelaterede knæ- og lændesmerter

Samtidig sætter vi fokus på de positive effekter af vandring – både fysisk og mentalt – og forklarer, hvorfor vandring er sundt, men ikke neutralt for kroppen, især når terrænet bliver kuperet, distancerne lange og rygsækken tung.

Konkrete øvelser og brugbare råd

Foredraget er ikke kun teori. Deltagerne bliver aktivt inddraget og introduceret til:

  • simple øvelser for fødder, ankler og balance
  • hvordan man kan tilpasse øvelser efter egne udfordringer
  • hvordan man forbereder fødderne før en længere vandretur

Derudover gives der konkrete råd om:

  • valg af vandresko eller støvler
  • strømper og pasform
  • fodpleje før og under lange vandringer
  • forebyggelse af vabler og overbelastning

Interesseret?

Så send os en forespørgsel

Tid, deltagere og pris

Deltagerantal: Op til 90 deltagere.

Rabat til ZOLES: Alle deltagere vil få 100 kr. rabatvouchers til ZOLES såler.

Udstyr: Der skal stilles skærm/lærred til præsentation til rådighed.

Transport: Sjælland: Gratis. Fyn, Jylland, øerne + 500 kr. eks. moms

Basis: Foredrag + spørgsmål = 60 min. 4.500 kr. eks. moms

Udvidet: Basis + scanninger = 90 min. 6.000 kr. eks. moms

Spørgsmål? Ring til os på 53552800.