Om ZOLES®

ZOLES® er en familieejet virksomhed i Danmark, dedikeret til at give os alle en oplevelse af øget komfort og præstationsevne, når vi går og løber. Vi har sat fokus på fodtøjet og vil give alle en mulighed for at få individuelt tilpasset fodtøj efter behov.

Indlægssåler

Sålerne laves til alle slags fødder, sko og behov. Udover sålens form kan man også tilpasse sålens fasthed, stødabsorbering og smidighed ud fra personens vægt, behov og fysiske udfordringer. Sålerne kan tilpasses alle typer af fødder, som platfod, høj svang og nedsunken forfod. Har du sko der har brug for at sålen har en bestemt pasform, såsom stiletter eller fodboldstøvler, så klarer vi også det.

Vores indlægssåler 3D-designes og produceres ud fra dine mål og behov samt typen af de sko, du skal bruge dem i. Det er meget vigtigt, at sålerne passer til skoens form. Ligger sålen forkert i skoen, så kan den gøre mere skade end gavn.

Sandaler

Vi leverer som de første i verden sko og sandaler med individuelle indlægssåler fremstillet efter dine mål og behov. Vi fører et udvalg af kvalitetsfodtøj fra europæiske brands, som producerer sko, sandaler og støvler i Europa af europæiske kvalitetsmaterialer.

Via et partnerskab med skoproducenterne har vi mulighed for at udskifte den inderste sål på sandalen med en specialfremstillet sål lavet efter dine mål og behov. Sålen passer perfekt til sandalens design og stil og gør kun sandalen smukkere.

Sko & støvler

Vi forhandler kun sko af høj kvalitet. Skoene er lavet med fokus på god komfort og et flot design. Vores indkøbere er gode til at finde moderigtige sko med et elegant, klassisk look og et moderne snit.

Køber du sko hos os, så kommer de altid med et par specialfremstillet såler lavet efter dine mål og behov. Sålerne kan også bruges i andre sko med samme pasform.

Vi leverer en personlig service, så du skal registrere dig hos os for at kunne lave et køb. Til gengæld kan du så fremover købe sko og indlægssåler lavet ud fra dine data og behov.

Vores historie

2018, august

I august 2018 lancerede vi vores online-platform, så alle nu kan bestille indlægssåler online efter egne mål og behov.

2018, maj

Som de første i verden, lancerede vi i maj 2018 sandaler, hvor den inderste del af sandalen er individuelt lavet efter kundens fødder og behov. Det er en nyhed på verdensmarkedet.

2017

I 2017 åbnede vi vores klinik og butik i Nordsjælland for speciallavede indlægssåler til alle typer fødder og fodtøj.
Vi producere selv vores såler med den nyeste 3D teknologi i vores produktions- og udviklingscenter i Espergærde, nord for København. Vi bruger de bedste europæiske materialer til såler og sko.

2014

I 2014 startede vi udviklingsarbejdet med 3D teknologi til fodanalyse og individuelt såleproduktion.