PRESSE


ZOLES er en lille familievirksomhed bestående af forretningsfolk og teknologinørder. Vores mission er at overtage markedet for fodtøj. Det er ikke en branche, vi har professionelle erfaringer med, og det ser vi som en fordel. Vi har tænkt os - ved hjælp af teknologi og forretningsudvikling - at ændre spillereglerne på markedet, bl.a. ved at indgå samarbejder med fodterapeuter, fysioterapeuter og andre i branchen, som ønsker at tilbyde indlægssåler til sine kunder.

Vores ønske er, at kunden køber kvalitetsfodtøj, lavet specifikt til hende/ham, til en pris, der kan konkurrere med masseproduceret fodtøj, at produktionen bliver lokal og netværksbaseret, og bæredygtigheden tænkes ind fra start.

Vores 3D-design og produktionsteknologi tilgodeser, at kunderne kan få modelleret sålerne præcis til deres fødder og sko. Vi mener, at der ikke er nogle indlægssåler på markedet i dag - som er specialdesignet til kunden - der kan matche vores pris, kvalitet og egenskaber.

På denne side og dens undermenuer kan du finde pressemateriale og -arkiv på ZOLES. ZOLES' logoer er til professionelt brug og markedsføring - henvendt til samarbejdspartnere, aviser og grafikere.

Desuden vil der løbende blive lagt nyheder for virksomheden op på denne side. Så følg med!

Facebook